Med kniven for struben

TV3 har som bekendt en tv-serie om madsteder, der hedder Med kniven for struben. Først var det Bo Bech, og nu Thomas Castberg, som forsøger, at hjælpe restauranterne med at komme op fra kaos og finansiel ruin.

Det er et koncept importeret fra udlandet. Gordon Ramsay har gjort noget lignende med Kitchen Nightmares og Hotel Nightmares, når han også har fokuseret på hoteller og den samlede service disse steder.

Det lykkes bestemt ikke altid at redde disse restauranter. Flere af dem er foldet sammen efter sæsonen er blevet udsendt, og enkelte af dem var allerede gået tilbage til de gamle (og dårlige) vaner allerede ved Castbergs genbesøg et par måneder efter den arbejdsuge, hvor han ellers havde forsøgt, at give dem nye arbejdsgange og metoder, som ejerne ellers havde tilkendegivet havde været øjenåbnere.

Det siges, at man ikke kan lære en gammel hund nye tricks. Det er desværre så ganske sandt, og ret tydeligt i disse madprogrammer.

Hvad er dine tanker, kære læser, når du har set Med kniven for struben?

God dag til alle bloggens læsere. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *