En makrelmad behøver ikke være hvad vi tror

Billede af en 'traditionel' makrelmad
Billedkilde: https://www.flickr.com/photos/verydistorted/457928201

Det er ganske morsomt at notere sig hvilke associationer vi forbinder med bestemte madnavne. De fleste får nok en bestemt association med et stykke rugbrød og enten makrelsalat eller makrel i tomat med en stribe mayonaise. Personligt vil jeg helst undgå mayonaisen, men jeg anerkender, at det er det, som de fleste tænker på, når de hører ordet makrelmad.

Som faste læsere nok for længst har opdaget, så er jeg stor tilhænger af madprogrammer, og så især det at tænke ud af boksen. I forhold til MasterchefTV3 var der en kandidat, som var ganske fræk i sin præsentation af sin variant af en makrelmad.

Dommerne var nok skeptiske da de hørte der stod makrelmad på menuen, men tjek lige deres reaktioner og kommentarer i denne video:

Jeg har det på samme måde når jeg eksperimenterer. Intet er umuligt, og nogle gange ligger en spændende ny ret i det at TURDE prøve noget fuldkommen vanvittigt. Det var det jeg gjorde da jeg prøvede den karrybaserede lasagne, og jeg savner lidt det program der hed noget i stil med Vis mig dit køleskab. Nogle af de mest spændende retter er bare at kombinere præcis hvad du har i dit køleskab – og det mindsker madspildet, når man tør begive sig ud på kreative rejser i madens univers.

Det var i øvrigt først meget senere, at jeg opdagede, at Alletiders kogebog faktisk også havde en opskrift på karrylasagne. Så jeg var ikke helt så tosset, som flere troede da de hørte om min ide, som så ikke helt var min, men i hvert fald noget jeg turde at afprøve. 🙂

Hvad har du eksperimenteret med, som har været rigtig godt da I prøvede noget nyt? Smid gerne en kommentar. Jeg er spændt på at høre hvad du har lavet med succes. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *