Madprogrammer kan lære os en del

restaurant_stakeout_foodn_logoHer til morgen faldt jeg over et program med titlen Red min restaurant (på engelsk med titlen Restaurant Stakeout) på TV3. Det var ganske interessant, for i modsætning til Kitchen Nightmares med Gordon Ramsay, hvor problemet er køkkenet, så handler dette specielt om servicen i restauranten.

Det er nærmest skræmmende, at se hvor inkompetente nogle folk er i den branche, når det gælder en forståelse af, at restauranter handler om, at give folk en god oplevelse, når de kommer ind af døren.

Folk betaler for en oplevelse. Det kan være en date med kæresten, en aleneaften for ægteparret, som gerne skulle nyde en aften uden børn, sølvbryllupsparret som nyder en aften i byen. Alle har fortjent en GOD oplevelse.

For folk i madbranchen er det af yderste vigtighed, at servicen bare fungerer. Folk er ligeglade med at spare 20,- på en hovedret, hvis de bare ved, at klaveret spiller god musik hver eneste gang de kigger forbi og spiser i din restaurant. 🙂

Hvis alle havde lært denne lektion, så ville restaurantbranchen køre bedre rundt omkring. Ikke kun her i landet, men også i udlandet. Vi har alle prøvet de rigtig gode oplevelser, men desværre har vi nok også alle oplevet de steder, hvor vi bare tænkte ‘aldrig mere’, ikke sandt?

God mad skal serveres rigtigt, og det er da synd, hvis maden er god, hvis servicen halter…

God weekend. 🙂

En tanke om "Madprogrammer kan lære os en del"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *